Google Spreadsheet og e-conomic integration
For Camoma ApS har Copenhagen Software udviklet en Google App Engine baseret integration til e-conomic.
Camoma er en konsulentvirksomhed, der primært arbejder med infrastrukturen i mobile IT-løsninger. Deres kerneydelser er rådgivning, design, installation og integration.
Internt i Camoma anvender konsulenter og ledelse en bred vifte af Googles værktøjer; herunder Google mail og Google Docs. Samtidig anvendes også e-conomictil bl.a. budgetplanlægning for ledelsen og timeregistrering for konsulenterne. Camoma ønskede i højere grad at samle deres arbejdsgange blandt Google værktøjerne og udelukkende bruge e-conomic som regnskabsmotor.
Copenhagen Software har på Google App Engine, (Googles hosting platform) implementeret en applikation, der kan kommunikere med e-conomics API. Denne applikation er blot mediator mellem e-conomic og de Google Gadgets (små special udviklede ekstra værktøjer), som Copenhagen Software også har udviklet. Således er det nu muligt for Camoma at planlægge budget i et Google Spreadsheet og ved tryk på blot en enkelt knap automatisk opdatere budgetdata i e-conomic.